Sky: Willian til lægetjek hos Tottenham
Willian har længe været rygtet til både Liverpool og Tottenham, men efter alt at dømme vinder Tottenham kampen om den eftertragtede brasilianer. Nu melder Sky Sports, at Willian på nuværende tidspunkt er igang med det obligatoriske lægetjek hos netop Tottenham.
Tilbage i Januar hentede russiske Anzhi Willian, men opholdet i det russiske ser ud til at blive en kort en af slagsen. Netop nu er Willian, ifølge Sky Sports’ kilder, til lægetjek hos London-klubben Tottenham, og dermed ser de ud til, at slå Liverpool i kampen om den eftertragtede 25-årige brasilianer.
Læs også: Lukaku: Villa-kamp endnu en hård test
Ifølge Sky Sports lyder prisen på hele £30 mio., hvilket vil gøre ham til klubbens tredje store transfer denne sommer efter Paulinho og Soldado, der kom til for henholdsvis £17 mio. og £26 mio.
Udover Willian meldes Tottenham også særdeles tæt på argentinske Erik Lamela fra italienske AS Roma.