Di Canio forbyder ketchup, is og sang
Den til tider excentriske manager i Sunderland forsøger nu med nye alternativer til at fange ekstra fokus i sin trup. Både ketchup, is, sang, mobiltelefoner, mayonnaise og at tage is i sin Coca-Cola er nu forbudt hvis man er Sunderland-spiller.
Paolo Di Canio forsøger i øjeblikket at revolutionere træningskulturen i Sunderland, og italieneren er som sædvanlig ikke bange for at tage bladet fra munden og fortælle åbent om sine tanker.
– Der er tale om en revolution. Ikke bare i vores måde at spille fodbold på, men også hvordan vi håndterer forskellige ting i hverdagen. Men det har været svært, siger italieneren.
– Vi forsøger at ændre hele miljøet i omklædningsrummet. Forestil jer, at man i mange år har været vant til at kunne ligge på massagestolen og sende en SMS-besked, og et minut efter gå ud på træningsbanen. De første 25 dage accepterede jeg det fordi min førsteprioritet var spillet på banen. Men fra nu af smider jeg deres telefoner i Nordsøen hvis de kommer ind med dem, selv hvis de ligger i deres tasker.