United hapser City-talent
Ifølge Daily Mail har Manchester United skrevet under med det brasilianske talent, Gabriel Fernando, der sidste sæson spillede i Manchester City.
Det 16-årige stortalent bekræftede for lidt over en uge siden, at han havde takket nej til et kontrakttilbud fra Manchester City.
– Jeg vil gerne takke alle Manchester City-fans for deres støtte og for at hjælpe mig med min udvikling i Manchester City, skrev han.
Efterfølgende blev han spurgt, om han blev hos vicemestrene, hvorefter han svarede “Nej”.
Det offensive talent ankom fra Sporting Lissabon til Manchester i marts sidste år og bliver spået til at være et af de helt store talenter i England.
Han har bekræftet, at han skifter til en anden Premier League-klub og befinder sig fortsat i Manchester, og derfor er der efter al sandsynlighed nok snak om Manchester United.