Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Mourinho: Spurs kan blive mestre

21.08.2013 Kl. 09:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jose Mourinho og Andre Villas Boas kender hinanden særdeles godt. De to nuværende Premier League-managers har tidligere arbejdet sammen i Porto, Chelsea og Inter. Mourinho har høje tanker om Villas-Boas, og tror således, at Tottenham kan blive mestre under ledelse af AVB.

Tottenham har været særdeles aktive på transfermarkedet, og har allerede købt spillere som Roberto Soldado, Paulinho og Etienne Capoue. Men meget tyder på, at Spurs ikke er færdige med at handle. Et salg af Gareth Bale lurer således i kulissen, mens Erik Lamela og Willian begge er blevet sat i forbindelse med Tottenham. På trods af, at Tottenham ser ud til at miste deres walisiske-talisman, har Mourinho dog særdeles høje tanker om Chelseas lokalrivaler.

– Tottenham kan vinde titlen. De har et af de bedste mandskaber. Andre Villas-Boas har et meget godt kendskab til markedet, og har hyret en sportsdirektør (Franco Baldini red.), der også har et godt kendskab til markedet. Tottenham har pengene og ambitionen til at skabe en fantastisk trup.

Tottenham og Chelsea krydser klinger, når London-klubberne mødes på White Hart Lane 28. september.

 

 

Annonce