Gary Neville: Der er for få englændere i PL
Gary Neville er bekymret over de for få englændere i topklubberne. Et “kvote-system” kan være muligheden, mener Gary Neville.
Med sin egen karriere som eksempel, hvor der var en grænse for udenlandske spillere i klubberne, foreslår Gary Neville et “kvote-system” genindført, for at forbedre de britiske landshold i fremtiden.
– I sidste uge kiggede jeg på en liste over de spillere der er skiftet til Premier League. Jeg vil selv mene, at jeg ved meget om fodbold, men for at være ærlig har jeg ikke hørt om 50/60-procent af dem.
– Vi er nødt til, at beskytte vores engelske, skotlandske, walisiske, nordirske og irske landshold ved at give knægtene fra de lande flere muligheder (for at spille i Premier League red.).
Gary Neville er selv af den årgang hvor der blev satset meget på ungdommen. Udover Gary Neville udviklede Manchester United blandt andre også David Beckham, Paul Scholes og Ryan Giggs.
Gary Neville føler, at hvis han var ung i dagens fodbold i england, var det slet ikke sikkert, at han var brudt igennem, som han gjorde den gang i midten af 90’erne.
– Da jeg brød igennem i midten af 90’erne, var der en regel om et begrænset antal udenlandske spillere kunne blive inkluderet i de europæiske turneringer.
– Mine chancer for at blive professionel fodboldspiller som 18-årig i 2013 ville have været meget mindre, end de var for 20 år siden.
– Vi drog fordel af det, fordi som ung britisk spiller fik vi muligheden på højeste niveau. Vi er nødt til, at implementere noget lignende: hvor hvert hold har tre eller fire spillere fra Storbritannien i startopstillingen i hver kamp.