Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ajax har modtaget Alderweireld-bud

11.08.2013 Kl. 17:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Både Christian Eriksen og Toby Alderweireld meldes på vej væk fra den hollandske mesterklub Ajax, og her til aften bekræfter hollænderne, at de har modtaget et bud på sidstnævnte.

Tidligere på sommeren lignede Toby Alderweireld en ny mand hos Norwich City, men belgieren valgte selv at takke nej til kanariefuglene, og i stedet har Liverpool og Tottenham nu været i førersædet, for at få den 24-årige landsholdsspiller til klubben.

Medier spekulerede tidligere idag i, at Tottenham står klar med et dobbeltbud på Eriksen og Alderweireld, men her til aften bekræfter sportsdirektør Marc Overmars overfor hollandske medier, at man har modtaget et bud på Alderweireld, dog uden at nævne klubnavne.

– Vi har modtaget et bud på spilleren, rapporterer hollandske medier.

– Vi nævner selvfølgelig ikke navne, da vi stadig er i forhandlinger med klubben, men som vi gjorde det med Norwich, så forventer jeg, at vi kan få en aftale i stand med klubben.

Belgiske Toby Alderweireld har, præcis ligesom danske Christian Eriksen, et enkelt år tilbage af sin kontrakt med Ajax.

Annonce