Moyes benægter Rooney-kontrovers
Manchester United vandt idag sæsonens første trofæ, uden stjerneangriberen Wayne Rooney, men David Moyes fortæller nu, at han ikke har nogle problemer med angriberen, der trænede med reserverne forleden.
På grund af en drilsk skulderskade, var der ingen Wayne Rooney i Community Shield-triumfen tidligere på dagen, og på trods af, at angriberen ifølge flere medier stadig ønsker at forlade klubben, så fortæller David Moyes idag, at han ikke har nogle problemer med landsholdsstjernen.
– Jeg havde ikke noget skænderi med Wayne, berettede den nytiltrådte manager, efter 2-0 sejren over Wigan.
– Han trænede med reserverne efter eget ønske, fortsatte Moyes, inden han nok engang lagde låg på spekulationerne om, at Rooney snart er fortid i United.
– Jeg nyder at snakke om Wayne, fordi der er så mange af jer, der er helt forkert på den. Han bliver ikke solgt.
Med Community Shield-trofæet i skabet, ser United-lejren nu frem imod at skulle starte et titelforsvar, når man gæster Swansea City på lørdag.