Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Bekræftet: Mané klar til Manchester City-opgør trods kvælertag

31.12.2018 Kl. 12:49
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Siden lørdagens storsejr mod Arsenal er der muligvis nogle folk i Liverpool-lejren, der har været nervøse. I kampen tog Sadio Mané kvælertag på Stephan Lichtsteiner, og den slags kan give karantæne.

I selve situationen gav Michael Oliver blot et frispark til Arsenal, men det engelske fodboldforbund har mulighed for at straffe spillere for voldelig adfærd, selvom dommeren har set situationen.

Dog har FA ikke vurderet episoden til at være alvorlig nok til, at Sadio Mané skulle idømmes karantæne.

Glæden over dette må være ganske stor i Liverpool, for senegaleseren er en meget vigtig spiller i bestræbelserne på at få et godt resultat med fra udekampen mod Manchester City på torsdag.

Indtil videre i denne sæson har Sadio Mané scoret ni mål i 25 kampe for Liverpool denne sæson.

Annonce