Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Wagner: Sent nederlag gør ekstra ondt

30.12.2018 Kl. 07:59
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Lørdag var der dømt bundopgør på Craven Cottage, da Fulham tog imod Huddersfield. Gæster indtog sidstepladsen, mens Fulham havde et point mere på næstsidstepladsen. I et jævnbyrdigt opgør blev der med ti minutter tilbage af opgøret dømt straffespark til hjemmeholdet.

Danske Jonas Lössl viste sig værd i målet og reddede sparket fra Aboubakar Kamara. Straffesparksredningen var imidlertid ikke nok til at sikre Huddersfield et point, da Aleksandar Mitrovic i overtiden scorede sejsmålet for hjemmeholdet.

Efter kampen var det en ærgerlig Huddersfield-manager, der mødte pressen.

– Det er selvfølgelig et lavpunkt. Ikke kun fordi vi nu har tabt syv kampe i træk, men også måden det skete på. Det er et hårdt nederlag og vi har uden tvivl brug for mere end 30 minutter til at komme videre herfra, lød det fra David Wagner.

Nederlaget betyder, at Huddersfield forbliver sidst i Premier League, ligesom de er det første hold siden Leicester i april 2001, der taber syv kampe i samme kalendermåned:

– December har tydeligvis ikke været vores måned. Jeg kan dog ikke tænke på mulige transfers eller den næste kamp allerede nu. Jeg har brug for at reflektere over denne kamp. Det var tydeligt, at begge hold har det svært i Premier League for tiden, men desværre fik vi ikke point ud af anstrengelserne, sluttede David Wagner.

Annonce