Pellegrini: Arnautovic nærmer sig comeback
Marko Arnautovic har ikke været i aktion for West Ham siden 4. december, hvor han fik en forstrækning i klubbens møde med Cardiff. Den østrigske landsholdsangriber gør dog fremskridt og manager Manuel Pellegrini udelukker ikke, at han kan være med til søndagens kamp mod Burnley.
– Vi bliver klogere på selve dagen, hvor han vil blive testet op til kampstart. Han er begyndt at træne med holdet igen og der er en mulighed for, at vi kan se ham på Turf Moor, sagde den argentinske manager efter torsdagens sejr over Southampton.
Mens Marko Arnautovic kan komme i spil søndag eftermiddag, ser det anderledes ud for Javier Hernandez, der ellers havde fundet målformen for The Hammers:
– Chicharito bliver ikke klar til kampen. Det er stadig for tidligt, lød det fra Manuel Pellegrini.