Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spanske storklubber var skræmte: Alle ville undgå Liverpool i ottendedelsfinalen

18.12.2018 Kl. 08:41
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp har i den grad formået at skabe et Liverpool-hold, som udgyder respekt på den store europæiske fodboldscene.

Så meget, at både Real Madrid og FC Barcelona for alt i verden ønskede ikke at trække The Reds i ottendedelsfinalen –  eller kvartfinalen, for den sags skyld.  Det beretter en journalist fra BeIN Sport i forbindelse med mandagens lodtrækning.

– Hver fan, hver avis, hvert medlem af trupperne hos Barcelona og Real Madrid havde ét mål – at undgå Liverpool i ottendedelsfinalen, lyder konklusionen.

– Og de har heller ikke lyst til at møde Liverpool i de efterfølgende runder, fordi de anser holdet som ét af de stærkeste denne sæson i hele Europa.

Så stor er respekten i Spanien angiveligt for The Reds, at de spanske storklubber ville foretrække at møde Bayern München kvartfinalen – og det er altså sjældent, at man hellere vil tørne sammen med de tyske mestre.

– De fører Premier League og var finalister mod Real Madrid sidste sæson. Selvfølgelig ved alle i Spanien, hvor gode Bayern München er, men én ting er sikkert i Spanien;  de vil undgå Liverpool i næste runde, fortæller BeINs udsendte.

 

Annonce