Onsdagens transferrygter: United henter Pochettino - Spurs erstatter med Howe
Manchester United planlægger at udnævne Mauricio Pochettino som klubbens permanente træner efter denne sæson, da kilder tæt på klubben angiveligt har været bevidste om, at den argentinske træner længe har drømt om trænersædet på Old Trafford. United har angiveligt taget de første skridt i forsøget på at hente Pochettino, men Spurs bestyrelsesformand, Daniel Levy, er kendt som en notorisk hård mand at forhandle med. Derfor skal United formentligt betale hele Pochettinos frikøbsklausul på £40 millioner, hvis de vil have deres foretrukne mand – Daily Mail
Hvis Pochettino forlader Spurs til fordel for Manchester United, vil Tottenham til gengæld forsøge at hente Eddie Howe fra Bournemouth – Daily Mail
Manchester City er åbenbart ikke den eneste Premier League-klub, som gerne vil hente Isco. Chelsea overvejer at byde allerede i vintertransfervinduet, ligesom Arsenal også skulle have interesse – The Sun
Manchester United vil forsøge at hente Douglas Costa i vintertransfervinduet, ligesom man også har i sinde at hente den defensive forstærkning, som José Mourinho så desperat efterspurgte i sommeren – The Sun
Paris Saint-Germain agter at sælge Adrien Rabiot, der nægter at forlænge sin kontrakt med storklubben, denne januar. En lang række Premier League-klubber er blevet sat i forbindelse med den 23-årige franskmand, heriblandt Liverpool – L'Equipe
Chelsea-angriber Alvaro Morata ville angiveligt vende tilbage til Italien, hvis han fik chancen, og et skifte til AC Milan skulle angiveligt være undervejs – The Sun
Crystal Palace er ivrige efter at hente Dominic Solanke på en lejeaftale i vintertransfervinduet – Evening Standard