Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Warnock før kampen mod United: Solskjær kan ikke tabe

21.12.2018 Kl. 11:16
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ole Gunnar Solskjær får sin debut som Manchester United-træner mod sit gamle hold, Cardiff, lørdag, men The Bluebirds' nuværende træner Neil Warnock mener ikke, at nordmanden kan tabe på sin nyudnævnelse som midlertidig mand i spidsen for The Red Devils.

– Jeg tror, dette er det bedste arbejde, han får i sit liv, for han kan ikke tabe. Jeg kan ikke se, hvordan han skulle kunne tabe, siger Warnock til Wales Online.

– Han skal holde skansen indtil slutningen af denne sæson, og hvis han gør det godt, får han en kontrakt på nogle år.

Det er lidt svært at vurdere, hvorvidt Cardiff-træneren allerede har kapituleret og mener, at United med sikkerhed slår The Bluebirds lørdag, eller om han i stedet mener, at Ole Gunnar Solskjær står i en drømmesituation rent jobmæssigt.

Uanset hvordan det skal tolkes, så mener Warnock i hvert fald, at Manchester Uniteds stjerner kommer til at brilliere i morgen.

– United er en stor klub, og vi forventer alle, at enten Paul Pogba, Anthony Martial eller Jesse Lingard bliver Man of the Match i morgen, fortæller Warnock.

Cardiff-træneren lægger i hvert fald ikke skjul på, at han hellere ville have mødt Manchester United tidligere på sæsonen.

– Hvis folk tror, dette er et godt tidspunkt at spille mod United, så må de have spist søm. Jeg synes, det er det værst tænkelige tidspunkt at møde dem, for alle deres spillere er ude på at bevise deres værd, vurderer Warnock. 

Annonce