Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Konsensus i medierne: Ole Gunnar Solskjær bliver midlertidig Manchester United-træner

18.12.2018 Kl. 16:38
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Sky Sports, ESPN, BBC og The Telegraph skriver alle tirsdag eftermiddag, at klublegenden Ole Gunnar Solskjær er favorit til at blive udnævnt som midlertidig Manchester United-træner for resten af denne sæson.

Rygtet er mestendel blevet taget god imod af klubbens tilhængere på de sociale medier,  og skulle det vise sig at være sandt, må Ole Gunnar Solskjær befinde sig i den syvende himmel i øjeblikket,

Den tidligere Manchester United-angriber har tidligere erkendt, at han har drømt om at stå i spidsen for Manchester United siden starten på sin trænerkarriere.

– Det lyder måske dumt, men at stå i spidsen for Manchester United er min drøm som træner. Jeg siger ikke, at det kommer til at ske, men det er en drøm, som alle tidligere spillere i klubben har,  sagde Solskjær i et interview med Marca i 2013.

Skulle den norske træner blive udnævnt som midlertidig træner, åbnede han i samme interview op for, hvad Manchester United -tilhængerne kan forvente sig med Ole Gunnar Solskjær i spidsen.

– Jeg har været i Manchester United i mange år, og det hjulpet med at bygge min fodboldfilosofi.  Jeg har arbejdet sammen med Sir Alex Ferguson i næsten 15 sæsoner, og hans måde at arbejde, træne og drive en klub har haft indflydelse på min måde at spille offensiv fodbold, altid forsøge at vinde,  men også en spillestil som er underholdende.

Hvis Ole Gunnar Solskjær virkelig er Manchester Uniteds mand, så skal klubben forsøge at forhandle sig frem til en løsning med nordmandens nuværende klub, Molde.

Den norske avis Dagbladet har selvfølgelig forsøgt at få en kommentar fra Molde, men klubbens administrerende direktør, Øystein Neerland, skriver følgende i en sms til mediet.

– Jeg har ikke til hensigt at kommentere dette 🙂 (red. han svarer faktisk med en smiley). 

Annonce