Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Retten har talt: Spurs-fan får karantæne efter banankast mod Aubameyang

18.12.2018 Kl. 15:32
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Tottenham-tilhængeren Averof Panteli erkendte i retten tirsdag, at han kastede en bananskrald efter Pierre-Emerick Aubameyang, da Arsenal-angriberen scorede mod Spurs i North London-derbyet tidligere på måneden – men han benægtede, at der skulle have været et ”racistisk element” i  episoden.

Den købte dommeren dog ikke.

– Vi finder, at det var en målrettet gestikulering at kaste en bananskrald efter et mål blev scoret af en mørk spiller.  Vi mener,  at der var et racebetonet element, udtalte dommeren, inden han lod dommen falde.

Den banakastende Tottenham-fan blev idømt et fireårigt forbud mod at se fodbold på et engelsk stadion.  Den straf er dog først og fremmest på grund af dét faktum, at han kastede noget under fodboldkampen.

Den racistiske chikane, som retten fandt, var på spil, får han i stedet en bøde på £500 for.

Den dømte Spurs-fans sagfører mente dog ikke, at retfærdigheden var sket fyldest.

– Jeg er meget skuffet over rettens reaktion, og jeg mener, at de er bukket under for pres fra medierne, siger sagføreren Leila Rasool.

 

Annonce