Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp vil have juleprogrammet ændret: Det er uretfærdigt

20.12.2018 Kl. 22:56
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Louis Van Gaal beskrev i sin tid juleprogrammet i Premier League som ”helvede”, og Jürgen Klopp er heller ikke tilfreds, selvom han anerkender, at Liverpool har fået det bedst mulige kampprogram, som man kunne ønske sig.

Klopps tropper, som starter juleprogrammet med fredagens kamp mod Wolves, er ellers det hold i Premier League, der har fået det mest spredte kampprogram.

Premier League-etteren spiller sine fire kampe i højtiden over 14 dage, mens hold som Everton og Tottenham skal spille sine fire kampe på blot 10 dage.

Men hvor Liverpool måske har et fint kampprogram i år, mens andre må lide, så kan situationen sagtens være omvendt næste jul.  Derfor ville Klopp foretrække, at alle hold afviklede deres hold på fire dage, hvor samtlige klubber var i aktion.

– Hvis du spurgte en Premier League-træner, om det var hans ønskescenarie at spille 46 timer efter den seneste kamp, så ville det virkelig overraske mig, hvis han svarede, at det var hans yndlingsting.  Det er alt sammen fint, men det er meget intenst, siger Klopp ifølge The Independent.

– Det er næsten 2019, men inden da har vi tre kampe. Det er virkeligt mange, og så efter dét, der allerede føles som en lang sæson. Vi kan ikke brokke os, men kun at have 48 timer mellem kampene burde ikke ske, når man allerede har haft så mange kampe. 

Annonce