Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea har store forhåbninger til talentfuld forsvarsspiller

18.12.2018 Kl. 14:14
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Som så mange andre Chelsea-spillere måtte 19-årige Reece James i sommer se sig blive udlejet til en anden klub.

Kun ganske sjældent vender disse unge spillere tilbage til Chelsea og får en rolle på klubbens førstehold, men hos den engelske storklub er der lige nu en forventning om, at netop Reece James kan blive den næste i rækken efter Andreas Christensen og Ruben Loftus-Cheek, der formår dét.

Det skriver the Telegraph-journalisten, Matt Law, i et nyhedsbrev.

Den engelske højre back er i øjeblikket udlejet til Wigan i the Championship, hvor han har imponeret denne sæson, hvor han har spillet 22 kampe. Præstationerne for den engelske klub har angiveligt fået flere Premier League-klubber til at vise interesse.

Chelsea har derfor også modtaget flere opringninger fra andre klubber, men London-klubben har efter sigende ingen intention om at sælge Reece James.

Forsvarsspilleren kan allerede i næste sæson få en rolle på førsteholdet i Chelsea, da både Davide Zappacosta og Victor Moses forventes at være fortid i klubben inden alt for længe. Her kan han derfor komme til at lære af Cesar Azpilicueta og få nogle chancer af og til.

I juni underskrev Reece James en fireårig kontrakt med Chelsea.  

Annonce