UEFA åbner sag mod Chelsea efter racistiske tilråb
Da Chelsea torsdag i sidste uge spillede sin sidste gruppekamp i Europa League, endte kampen 2-2, men det var dog ikke resultatet, som opgøret mest af alt vil blive husket for.
En mindre del af klubben tilrejsende fans på stadionet i Ungarn trak derimod en del overskrifter, da der undervejs i kampen mod MOL Vidi kom racistiske tilråb.
Som en konsekvens af dette har UEFA nu valgt at starte en undersøgelse, der skal komme sagen om de racistiske tilråb til bunds.
Det er ikke første gang, at Chelsea-fans optræder racistisk, og så sent som Premier League-kampen mod Manchester City tidligere på måneden blev en af the Blues’ tilhængere anklaget for at have råbt noget racistisk efter Raheem Sterling.
Tilskueren fra den kamp er nu blevet tildelt livstidskarantæne fra Stamford Bridge.