Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Nyt blod til offensiven: Fulham har udset sig Bournemouth-reserve
Efter 17 spillerunder ligger Fulham på sidstepladsen i Premier League, og oprykkerne har derfor planer om at forstærke truppen i det kommende transfervindue.
En af de spillere, som Fulham meget gerne vil have fingrene i, er Bournemouths Lys Mousset. Det melder Sky Sports.
Moussets tid i Bournemouth har ikke just været nogen succes, og i indeværende sæson har han kun fået nogle meget korte indhop for Eddie Howes mandskab.
De manglende minutter er blevet bemærket i Fulham, der er klar til at give den 22-årige angriber en frisk start.
Udover en ny angriber vil manager Claudio Ranieri også forstærke truppen med en højreback og en central forsvarsspiller.
Annonce