Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ekspert: Solskjærs ophold i United kan blive permanent

19.12.2018 Kl. 14:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Ole Gunnar Solskjær blev tidligere i dag præsenteret som midlertidig træner for Manchester United, der i går valgte at afskedige José Mourinho. 

Nordmanden skal stå i spidsen for De Røde Djævle i den resterende del af sæsonen, hvorefter klubben vil ansætte en permanent manager. 

Store trænernavne som Mauricio Pochettino, Laurent Blanc, Zinedine Zidane og Antonio Conte har allerede været nævnt på rygtebørsen, men ifølge Sky Sports' ekspert Matt Le Tissier kan Solskjær ende med at snuppe jobbet:

– Det er en fantastisk mulighed for Ole. Hvis det går godt, har han muligheden for at score et af de største jobs, siger Le Tissier til Sky Sports. 

– Hvis man ser på deres kampprogram, har de ni Premier League-kampe, inden de møder Paris SG i februar.

– Af de ni er kun én af kampene mod et hold, der lige nu ligger over dem i ligaen, og kun to af dem er mod hold i den øverste halvdel af tabellen. Han har en rigtig god mulighed for at hente point til dem. 

Solskjær, der tidligere har stået i spidsen for Cardiff i Premier League, spillede for Manchester United fra 1996 til 2007. 

Annonce