Medie: Martial er klar til Fulham-kamp
Manchester United spillede i går uafgjort mod Arsenal, som kom på besøg på Old Trafford i en kamp, som endte 2-2.
Undervejs i kampen måtte Uniteds fans og stab dog holde vejret, da Anthony Martial humpede fra banen og så skadet ud, da han ellers har været én af klubbens bedst præsterende spillere i indeværende sæson.
Nu er der dog godt nyt til Manchester United, da Manchester Evening News mener at vide, at Martial skade ikke er slem, og at han bliver klar til weekendens kamp mod Claudio Ranieris Fulham.
Martial stod for én af scoringerne i gårdagens opgør, da han udlignede til 1-1 for De Røde Djævle.
Mourinho afslører da også, at han tog Martial af banen for at undgå en skade, fremfor at franskmanden allerede skulle have pådraget sig en.
– Der er ikke tale om en skade, men en lige-før-skaden, for han følte, at det begyndte at stramme, lyder det fra Mourinho.