Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Torreira afslører: Opkald fra Unai Emery gjorde mig til en glad mand

12.12.2018 Kl. 10:37
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Den hårdtarbejdende midtbanespiller er hurtigt blevet til en fanfavorit på The Emirates, men Lucas Torreira kunne nemt være endt hos en anden klub, for bejlerne var mange forud for VM-slutrunden.

Men Torreira endte med at vælge The Gunners til takket være et telefonopkald fra Unai Emery, afslører midtbanespilleren i et interview med ArsenalMedia.

– Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle komme til England, for det var hovedsagligt italienske klubber, som var interesseret i mig, fortæller Torreira.

– Men inden slutrunden fik jeg et opkald fra Unai Emery, hvilket kom esom en kæmpe overraskelse for mig. Jeg vidste, at jeg havde fortjent skiftet på grund af alt mit hårde arbejde. Det opkald gjorde mig til en glad mand.

Med fremtiden på plads kunne uruguyaneren drage til Rusland med ro i sjælen.

– Det tillod mig at slappe af og fokusere fuldkomment på landsholdet og slutrunden. Jeg er så stolt over at være del af så vigtigt et hold, siger Torreira.

At dømme ud fra hans præstationer på grønsværen har omstillingen fra italienske til engelsk fodbold været gnidningsfri, men Torreira erkender, at starten for Arsenal ikke har været en dans på roser fra ende til anden.

– Det har ikke været nemt. Der er sproget og problemerne med at kunne kommunikere. Jeg er heldig, fordi træneren og trænerstaben er spansk, så det gør tingene nemmere for mig, når de kan forklare tingene på spansk, siger Torreira.

– Det har heller ikke været nemt at tilpasse sig til fodbolden her. Intensiteten, tempoet og kvaliteten af spillet er højere. 

Annonce