Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Neville: Liverpool kan vinde mesterskabet - men de har et stort problem

Af Jeppe Augustsen
10.12.2018 Kl. 21:07
Gary Neville tror på, at Liverpool kan ende med at vinde Premier League denne sæson, men de får hård konkurrence.

Efter weekendens resultater er det Liverpool, der besidder førstepladsen i Premier League efter 16 spillerunder.

Manchester Citys nederlag til Chelsea betød, at Liverpool er ét enkelt point foran Pep Guardiolas tropper.

Inden sæsonstart blev Liverpool anset for at være de største udfordrere til Manchester City om mesterskabet, og Gary Neville tror stadig, at trofæet kan havne hos Merseyside-klubben.

– De kan vinde, og det har jeg troet i nogle måneder, men de har et stort problem – og det er Manchester City. De er oppe mod et fantastisk hold, siger Gary Neville og tilføjer:

– De er kun foran med ét point og er stadig i en svær kamp, men de bør have en god smag i munden. De spiller som et mesterskabshold, og det skal de fortsætte med de næste 22 kampe, men de har et niveau som et mesterskabshold.

– Manchester City kommer ikke til at give op, og det bliver en hård kamp, lyder det fra Gary Neville.

 

Annonce