Perisic: Jeg ville skifte til Manchester United sidste sommer
Gennem to sommertransfervinduer er Inters kroatiske winger, Ivan Perisic, blevet kædet sammen med et skifte til Manchester United, og i et interview med den italienske journalist Alessandro Rimi afslører kroaten, at han faktisk havde besluttet sig for at skifte til The Red Devils efter VM-slutrunden – indtil Inter-træner Luciano Spalletti overtalte ham til at blive.
Jeg ville gerne skifte til Manchester United og var på kanten til at acceptere tilbuddet, men jeg valgte at blive, fordi Spalletti insisterede på, at jeg skulle spille en fundamental rolle for Inter, hvilket er vigtigt i fodbold, fortæller Perisic.
Derfor blev han hængende i den italienske storklub, som trods nederlaget til Tottenham onsdag stadig har muligheden for at spille sig videre i Champions League.
I omtalte kamp spillede Perisic samtlige 90 minut, men selvom han netop er blandt nøglespillerne på Spallettis mandskab, udelukker kroaten ikke et skifte til Manchester United og Premier League i fremtiden.
Jeg har altid sagt, at dét at spille i Premier League er min drøm. Alt er muligt i fodbold, og vi må se i fremtiden, men i øjeblikket fokuserer jeg på Inter, fortæller Perisic.