Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Ny Chelsea-profil har underskrevet kontraktforlængelse

02.12.2018 Kl. 13:31
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Kontraktforhandlinger har fyldt meget hos Chelsea de seneste måneder.

Klubben har ihærdigt forsøgt at lave nye aftaler med en række af klubbens spillere, men indtil videre er det kun en ny aftale til N’Golo Kanté og Marcos Alonso, der er blevet offentliggjort. Inden for få dage ser en ny kontraktforlængelse dog ud til at blive annonceret.

Ifølge den engelske avis, the Telegraph, er det klubbens spanske vice-anfører, Cesar Azpilicueta, som har sat sin underskrift på en ny kontrakt.

Forsvarsspilleren, der i en håndfuld år har vist sig at være en af ligaens bedste backs, stod til at have kontraktudløb i sommeren 2020, men nu er han angiveligt blevet enig med Chelsea om at forlænge samarbejdet. Avisen melder ikke noget om, hvor lang den nye kontrakt er.

Chelsea arbejder i øjeblikket også på at lave nye aftaler med Eden Hazard og Callum Hudson-Odoi.

Derudover vil klubben formentlig også se på, om Cesc Fàbregas, Olivier Giroud, Robert Green, David Luiz og Willy Caballero skal have nye kontrakter. De fem spillere har alle kontraktudløb til sommer, hvilket også gør sig gældende for Gary Cahill, men englænderen får med stor sandsynlighed ikke en kontraktforlængelse.

Annonce