Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-talent vil have hårdere straffe for racisme

26.11.2018 Kl. 15:57
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I december sidste år medvirkede Rhian Brewster i et fyldestgørende interview med The Guardian, hvor han fortalte om en episode fra en kamp mod Spartak Moskva. Liverpool-angriberen hævdede, at anføreren for Spartak Moskvas ungdomshold, Leonid Mironov, havde sagt noget racistisk til ham. UEFA måtte dog droppe anklagen på grund af manglende beviser. 

I en ny dokumentar ved navn 'Out of Their Skin' fra den tidligere Arsenal-spiller, Ian Wright, fortæller Brewster, at han er blevet udsat for racisme fire gange. Det unge talent er fortaler for, at racisme skal straffes hårdere, hvis det skal kommes til livs. 

– Da det skete mod Spartak Moskva, lukkede de en del af stadionet, hvor der alligevel ikke var nogle. De er nødt til at uddele hårdere straffe, fordi det bliver ved med at ske, hvis de bare får et slag over hånden, fortæller Brewster i dokumentaren. 

Wright, der har lavet dokumentarfilmen, oplevede i sin tid i Crystal Palace at blive udsat for racisme af sine egne holdkammerater, hvorfor han har valgt at sætte fokus på problemstillingen i dokumentaren. 

 

Annonce