Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Harry Kane ændrede sin levemåde og fik stor succes

30.11.2018 Kl. 13:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Harry Kane skulle bruge noget tid på at få gang i sin karriere, men pludselig gik det stærkt for Tottenham-angriberen, og det har en af englændens tidligere holdkammerater en god forklaring på.

Milos Veljkovic fortæller i et interview med Goal, hvordan Harry Kane besluttede sig for at ændre sin levemåde, mens han var ude med en brækket fod under et lejeophold i Norwich.

– Jeg havde ret meget at gøre med ham. Jeg spillede mange kampe med ham på andetholdet. Han var allerede en god spiller med et sublimt målinstinkt og en stærk teknik. Han var udlejet et par gange og fik ikke succes overalt, men han havde arbejdet med sig selv.

– Jeg kan huske en god samtale med ham, da han udlejet til Norwich. Han havde brækket foden og var ude i lang tid. Så fortalte han mig, at han ville ændre sin livsstil under genoptræningen. Han ændrede fuldstændig sin diæt og træning. Det gav pote, siger den serbiske forsvarsspiller, der endegyldigt forlod Tottenham i 2016.

Harry Kane er to gange blevet topscorer i Premier League, og siden 2014/15-sæsonen har han scoret mindst 20 mål i hver Premier League-sæson.

Annonce