Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ferdinand storroser Gomez: Han kan blive Englands bedste forsvarsspiller

28.11.2018 Kl. 21:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Joe Gomez var ikke en del af den engelske landsholdstrup ved sommerens VM-slutrunde, da han var ramt af en skade. 

I den indeværende sæson har han dog udviklet sig utroligt meget – både for klubholdet Liverpool samt det engelske landshold. 

Foruden at have startet inde i 10 af Liverpools kampe i Premier League, så har han spillet alle 90 minutter i begge Englands sejre i Nations League over Spanien og Kroatien. 

Med den udvikling i mente mener Rio Ferdinand, at Gomez kan gå hen og blive Englands bedste forsvarsspiller. 

– Han pådrog sig en stor skade, da han først kom til klubben og har vist mental styrke ved at komme tilbage. Dette er hans første fulde sæson og ja, han kommer til at lave personlige fejl, da han er ung, men han laver ikke mange, fortæller Ferdinand i sin tjans som ekspert hos BT Sport. 

– Han har nogle rå evner: Fart, styrke, aggressivitet, er kold under pres og god på bolden.

– Han er på vej til at blive den bedste forsvarsspiller vi har i England. Så stor fan af ham er jeg. Han er rolig, han er cool og det er noget man har brug for, når man er under pres, slutter Ferdinand. 

 

Annonce