Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

ESPN: Mourinho vil slå kløerne i Witsel

26.11.2018 Kl. 10:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mourinho har genantændt sin gamle interesse i belgiske Axel Witsel, som i dag spiller for Borussia Dortmund.

Det skriver ESPN, der baserer historien på udsagn fra kilder tæt på Manchester United.

Under landsholdspausen blev José Mourinho spottet på lægterne til kampen mellem Belgien og Island, og selvom manageren i fredags forklarede, at han var til stede på stadion for at se Romelu Lukaku i aktion, tyder det nu på, at der er mere til den historie.

Mourinho har angiveligt været en stor beundrer af Witsel længe og var beredt på at hente den belgiske midtbanespiller sidste sommer.

I stedet brugte Manchester United £52 millioner på at hente Fred, mens Witsel skiftede fra kinesiske Tianjin Quanjian til Dortmund for £18 millioner.

Sidenhen har Witsel haft en fremragende start på livet i Bundesligaen og er blandt årsagerne til, at Dortmund i øjeblikket topper den bedste tyske række – ni point foran storholdet Bayern München.

Derfor vil Mourinho stadig forsøge at få fingrene i Witsel, men ESPN skriver, at et muligt skifte først kommer på tale til sommer.

Det store spørgsmål er, om Dortmund vil tage afsked med Witsel efter blot en sæson, selvom et tilpas stort beløb selvfølgelig kan hjælpe på overtalelsen.

Annonce