Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Midt i United-rygterne: Zidane er klar til at vende tilbage

30.11.2018 Kl. 10:47
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det varer ikke længe, før Zinedine Zidane vender tilbage til trænergerningen.  Det fortæller den franske legendes ældste søn, Enzo Zidane.

– Vi ved alle, at min far elsker fodbold og elsker at træne. Det virker meget sandsynligt, at han snart vil træne et nyt hold igen, fortæller Zidane Jr. til Diario AS.

Zidane er blandt andet blevet kædet sammen med Bayern München som mulig afløser for Niko Kovac, men det mest vedvarende rygte er, at den tidligere Real Madrid-træner skal overtage trænerposten i Manchester United.

Mourinho har kontrakt på Old Trafford frem til 2020, men der er stadig mere og mere tvivl om, hvorvidt portugiseren fortsat er manager for The Red Devils efter denne sæson.

Efter at have trukket sig som Real Madrid-træner i sommer, skulle Zidane i hvert fald være sulten efter et comeback.

–  Selvom det er smukt at træne Real Madrid, er det også hårdt, og det kræver et stort arbejde. Han havde behov for at hvile sig, men det har han gjort nu, fortæller sønnen Enzo Zidane. 

Annonce