Stjerne-svækkede Chelsea storsejrede mod PAOK
Chelsea topper nu gruppe L med hele 9 point ned til andenpladsen, efter de torsdag vandt 4-0 mod det græske tophold PAOK.
Man skulle tro, at det kunne have blevet en anelse tættere, da PAOK for alt i verden skulle bruge tre point, mens Chelsea allerede for længst havde sikret sig videre avancement og nærmest stillede med et decideret B-hold.
Chelsea med navne som Hudson-Odoi i starteelleveren cruisede tværtimod de tre point hjem fra første fløjt, der dog heller ikke fik gjort opgaven sværere af en tidlig udvisning af gæsternes Khacheridi.
I første halvleg var det Olivier Giroud, der igen kom på pletten med to glimrende scoringer i minut 27' og 37'.
Kort efter pausen blev vi også vidne til en debutscoring. Blot 18-årige Hodson-Odoi scorede nemlig fra kanten af feltet efter en times spil, hvilket var hans første scoring på seniorniveau.
Selv samme Hodson-Odoi var dog ikke færdig.
I det 78. minut var han nemlig også manden bag indlægget, der sendte indskiftede Alvaro Morata på måltavlen efter et velspillet angreb.
Den fine scoring blev også opgørets sidste mål, og kampen endte med slutresultatet 4-0.
Chelsea er derfor stadig ubesejret efter fem runder i gruppe L med en imponerende målscorer på 10-1.