Ancelotti om Anfield-besøg: Atalanta ude bliver en sværere kamp
Carlo Ancelottis Napoli er på nippet til at kvalificere sig til knockout-runderne i Champions League, men først venter der et opgør på Anfield mod Liverpool, som har alt at spille for.
Jürgen Klopps mandskab skal nemlig blot bruge en 1-0-sejr eller en sejr med to overskydende mål. Derfor venter der et svært opgør for begge mandskaber.
Den rutinerede Ancelotti lyder dog ikke som en mand, der frygter opgøret. Den tidligere Real Madrid-manager mener nemlig, at mandagens udeopgør mod Atalanta bliver sværere end opgøret mod Liverpool.
– Vi skal tage til Anfield med mod og spille vores spil, sagde Ancelotti ifølge London Evening Standard.
– Nu skal vi tænke på Serie A-kampen mod Atalanta ude på mandag, som bliver en sværere kamp end mod Liverpool.
Napoli forsøger at hænge på i toppen af Serie A, men de er otte point efter Juventus på førstepladsen.