Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Avis: Manchester City-spiller bliver Real Madrids næste handel

29.11.2018 Kl. 14:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det har længe tydet på, at Brahim Diaz ville være tabt for Manchester City efter denne sæson, hvor den 19-årige spanier har kontraktudløb, og nu bliver der kastet yderligere brænde på bålet.

Således skriver den spanske avis, Marca, at Real Madrid har tænkt sig at gå efter den talentfulde midtbanespiller, når det bliver tilladt fra den 1. januar. Marca skriver endda, at Brahim Diaz bliver den næste spiller, som Real Madrid skriver kontrakt med.  

Fra årsskiftet må Real Madrid frit forhandle kontrakt med Manchester City-spilleren, da der er under et halvt år til kontraktudløb. Her vil den spanske klub have to muligheder.

Enten kan Real Madrid lave en forhåndskontrakt med Brahim Diaz, så han først tiltræder i Real Madrid til sommer, hvor han så vil være transferfri.

Eller også kan Real Madrid blive enige med Manchester City om at betale et transferbeløb, der formentlig vil være relativt beskedent i januar, og så kan Brahim Diaz skifte til den spanske klub med det samme.

Allerede som 14-årig tog Brahim Diaz skridtet fra Barcelona til Manchester City, men her har mulighederne på førsteholdet været meget få, og derfor har han ikke været villig til at forlænge sin kontrakt, selvom Manchester City ellers har forsøgt at aftale nye betingelser.

Nu ser han mere end nogensinde før ud til at være tabt for Manchester City.

Annonce