Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Giggs tror på Mourinho: Det hjælper intet at fyre ham

26.11.2018 Kl. 17:30
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har fået en rædselsfuld start på sæsonen i Premier League. Den traditionsrige klub ligger på en foreløbig syvendeplads, og de har blot skrabet 21 point sammen i 13 kampe.

I løbet af sæsonen er der flere gange blevet spekuleret i, om portugiseren bliver fyret, men det vil ikke hjælpe på noget som helst. Det mener Manchester United-legenden, Ryan Giggs.

– Jeg kan ikke se at en fyring vil ændre på noget som helst. Alle ved hvor succesfuld, han har været gennem de seneste år. Jeg tror, at vi skal holde på ham, fordi vi har manglet stabilitet de seneste år, sagde Giggs til Sky Sports.

– Resultaterne er nødt til at blive forbedret. Jeg synes, at vi har manageren og spillerne til at gøre det. 

Manchester City og Liverpool har endnu ikke tabt i Premier League i denne sæson, og Manchester United skal forsøge at opnå samme kontinuitet.

– Manchester City og Liverpool er konsistente. Når man ikke selv er det, bliver hullet for stort. Når rivalerne er så langt foran, er det svært at sluge. 

– Den eneste måde at slå tilbage på er at få en stime på syv eller otte kampe, hvor man ikke taber. Vi skal tage de små skridt for at bygge selvtilliden op igen. 

Annonce