Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Drak en flaske sambuca: Engelsk fan indlagt på hospitalet i Sevilla
I aften tørner England sammen med Spanien i Nations League, og kampen spilles i det spanske.
Mange engelske fans er taget en tur til Sevilla, da kampen spilles på Real Betis' hjemmebane, Benito Villamarin.
En enkelt fan misser dog opgøret på stadion og må se kampen på fjernsyn. Det skriver Daily Mirror.
Det skyldes, at han er indlagt på hospitalet i Sevilla efter at have drukket en flaske sambuca. Det fortæller en af patientens venner til den engelske avis.
– Det er irriterende, men der er ikke så meget at gøre. Lige nu sover han bare, og måske får han lov til at blive udskrevet senere. Det er bare irriterende, lyder det fra vennen.
Derudover skulle vennen have udtalt, at sambuca-showet har ødelagt deres tur.
Annonce