Annonce
Annonce
Annonce
Emery: Europa League-sejr over top fire
Unai Emery insisterer på, at han i sin første sæson i klubben prioriterer Europa League-trofæet over en placering i Premier Leagues top fire.
Under Arsene Wenger var The Gunners kritiseret for, hvad nogle så som et unødvendigt stort fokus på at komme i top fire i Premier League i hver sæson – fremfor at kæmpe med om titler.
De sidste to sæsoner endte Arsenal dog uden for top fire – og dermed missede de altså kvalifikation til Champions League.
Da spanieren blev spurgt, om han hellere vil vende tilbage i Champions League ved at ende i top fire eller ved at vinde Europa League, svarede han.
– I min verden er Europa League rigtig vigtig. Det er en titel og for os er det rigtig vigtigt for fremtiden, fortæller Emery.
Den tidligere Sevilla-manager vandt tre Europa League-trofæer i streg i sin tid i Spanien.
Annonce