Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Andre klubbers indkøb er irrelevante

24.07.2013 Kl. 14:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Hvis man spørger Phil Jones, så bekymrer hans holdkammerater sig ikke over, at de øvrige topklubber i Premier League går ud og bruger enorme summer på nye spillere.

Trods de florerende rygter om en snarlig tilkomst af en midtbane-profil til de engelske mestre, så er intet blevet officielt endnu. Imens handler Manchester Uniteds konkurrenter flittigt ind, men det finder den alsidige Phil Jones irrelevant.

– Jeg tror ikke, at drengene  går vildt meget op i hvilke spillere, de andre hold henter. Det er helt irrelevant. Vi koncentrerer os bare om os selv, og vi ved, hvad vi skal gøre, forklarer den 21-årige United-spiller.

Phil Jones finder dog den nye sæson aldeles interessant, da en række af de store hold har fået nye trænere, men han er også sikker på, at Manchester United vil være rigtig godt stillet, hvis de blot er på det niveau, som de var i starten af sidste sæson.

– Den nye sæson bliver interessant. Flere hold har fået nye trænere, men jeg er sikker på, at hvis vi er i nærheden af det niveau, vi var på i starten af sidste sæson, så vil det være rigtig godt.

Phil Jones repræsenterede Manchester United 17 gange i den forgangne sæson, hvilket var 12 kampe færre, end han spillede forrige år, som var hans første sæson hos de engelske mestre.

 

Annonce