Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tidl. Arsenal-spiller: Arsenal kan sælge Özil til januar

24.09.2018 Kl. 07:35
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mesut Özil er efterhånden vant til kritik af sine præstationer for The Gunners, som til tider er med rette, da den tyske kreatør kan virke energiforladt og uengageret i kampene.

Hvordan han præsterer under Wengers afløser, Unai Emery, er stadig for tidligt at konkludere på, men tidligere Arsenal-spiller Charlie Nicholas er overbevist om, at skulle Özil ikke cementere sin startplads inden transfervinduet i januar, risikerer han at blive solgt af sin nye træner.

– Hvis ikke han er blevet bedre inden januar, og et godt tilbud tikker ind på ham, så sælger Arsenal ham, fortæller Nicholas til Sky Sports.

– Der bliver ved med at florere rygter om, at Fenerbahce og andre tyrkiske klubber er interesseret

Med til historien hører dog, at Mesut Özil forlængede sin kontrakt med The Gunners frem til 2021. Derfor vil klubben formentlig kræve en pæn sum for tyskeren, hvis man faktisk ønsker at sælge ham, og omvendt vil Özil måske modvilligt skifte, da han får en kæmpe løncheck via sin nye, forbedrede kontrakt.

Det har Nicholas også brudt sit hoved med, men han mener ikke, at Özil ville sætte foden i jorden og stoppe et eventuelt skifte.

– Jeg ved ikke, hvordan det finansielt skulle kunne lade sig gøre, men der er mange kinesiske penge i omløb, som måske kunne realisere handlen, siger Nicholas og fortsætter:

– Det kommer ikke til at omhandle løn. Hvis der blev afgivet et bud, hvor der også tilfaldt Özil en stor portion penge for bare at signe med en anden klub, ville det være et plaster på såret i forhold til en lønnedgang for ham.

Annonce