Evra afslører Pique-banter: Jeg sked i hans sko
Patrice Evra var en særdeles succesfuld spiller for Manchester United, hvor han huserede fra 2006 til 2014 inden turen gik til Juventus.
Fra 2006 til 2008 var Barcelonas centerforsvarer, Gerard Pique, ligeledes i klubben, og Pique afslører nu, at de drillede hinanden særdeles meget.
– En dag kom Evra ind med et par sko, som han havde bedt Nike om at lave i månedsvis. Hans børns navne var på, og de havde en masse vilde detaljer. Han gik i bad, og så skabte vi et lille bål og brændte dem, siger Pique ifølge Manchester Evening News.
Evra selv var da heller ikke helt uskyldig, da han fik sin hævn på en alternativ vis.
– De brændte mine sko. Det var ikke sjovt, og det var faktisk Gerard Pique. Det jeg så gjorde, var at tage hans sko med på toilettet, hvor jeg sked ned i dem, lyder det spøgende fra Evra.
Pique og Evra var yderst succesfulde sammen i Manchester United, hvor de i 2007/08-sæsonen både vandt Premier League og Champions League sammen.