Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

United taber igen

23.07.2013 Kl. 15:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United tabte storskuffende i David Moyes’ debutkamp, da man blev slået med 1-0 af et thailandsk All Stars-mandskab, og nu lider de engelske mestre endnu et nederlag på deres træningslejr i Asien.

“De Røde Djævle” magtede ikke opgaven, da de i dag skulle krydse klinger med Yokohama F-Marinos i deres tredje kamp på dette års træningslejr. Trods den kvælende varme, der ubarmhjertigt bagte ned over de rødklædte, engelske mestre, kan dagens resultat simpelthen ikke undskyldes.

Kampen startede helt forfærdeligt for englænderne, da Marquinhos halvflugtede en løs bold ind bag spanske De Gea. Herfra var det opad bakke for Manchester United, men de formåede faktisk at få vendt mareridtstarten til en 2-1 føring på blot en halv time.

Jesse Lingard, som allerede har imponeret stort på Uniteds tur indtil videre, sikrede sig sin tredje scoring på to kampe, da han udlignede til 1-1 ved at prikke bolden i mål på en ripost. 10 minutter senere fik Tashiro uheldigt dirigerede bolden i eget net, da han ramte læderkuglen efter en standardsituation, og inden asiaten vidste af det, var United foran med 2-1.

I anden halvleg kom der dog andre boller på suppen. Fabio Aguiar skulle blot bruge fire minutter fra anden halvlegs startfløjt til at finde netmaskerne, og dermed var udligningen faldet. Uafgjort var dog ikke nok for Yokohama, som nogle minutter før tid fik scoret det afgørende mål. Denne gang var det Fujita, der blev noteret, da han med en ægte angriber-afslutning fik det rette træf på bolden, som uden yderligere besvær passerede grønklædte De Gea mellem stængerne.

Generelt levede United ikke op til forventningerne, og endnu en gang viste de store defensive svagheder.

Dermed led Manchester United deres andet nederlag ud af tre mulige.

Annonce