Cardiff kan blive gældfrie
Premier League-oprykkerne arbejder i øjeblikket på at få nogle aftaler på plads således, at man kan blive gældfrie på sigt.
BBC News erfarer nemlig, at Cardiff Citys ejer, Vincent Tan, har opnået en vigtig aftale med den velkendte investor, Sam Hammam, som tidligere har spillet en stor rolle i investeringer i engelsk fodbold, der kan medføre, at klubben kan blive gældfrie, hvilket frister Cardiff-ejeren gevaldigt.
Premier League-klubbens ejer, Vincent Tan har her til eftermiddag udtalt, at en aftale med konsortiummet, Langston, kan gøre klubben gældfri på kort sigt.
Denne aftale skulle efter sigende dog ikke behage nogle af de inkarnerede Cardiff-tilhængere, som er med i fanklubben, Cardiff City Supporters Trust. Det skyldes, at fansene ikke skulle have det bedste forhold til Sam Hammam, som skulle blive ærespræsident i aftalen.
Klubben har endnu ikke kommet med en officiel udmelding, om de vælger at underskrive aftalen med konsortiummet, men det er formentlig blot et spørgsmål om tid.