Lukaku: Mourinho er helt anderledes væk fra rampelyset
Manchester United har fået en blandet sæsonstart, hvor det er blevet til to sejre over Leicester og Burnley, mens de har tabt til både Brighton og Tottenham.
Romelu Lukaku blev matchvinder i dagens sejr over Burnley, og belgieren er naturligvis glad for, at The Red Devils er tilbage på sejrskurs.
– Det var stort. I sidste kamp (mod Tottenham, red.) startede vi godt, men vi udnyttede ikke vores chancer. Det gjorde vi i dag. Vi vidste, at vi skulle køre resultatet hjem i anden halvleg. Vi viste karakter, og det skal vi gøre noget mere, sagde Lukaku til BBC Sport.
– Vi var skuffede efter kampen mod Tottenham. I dag lavede vi målene, og vi skal fortsætte med at vinde for at indhente holdene over os.
Nu venter der en to ugers landskampspause, og Lukaku ser frem til at slappe lidt af.
– Vi går ind i landskampspausen, også kan vi slappe lidt af. Manageren har tid til at analysere vores kommende kampe i september.
Journalisten spurgte efterfølgende Lukaku om Mourinho ville give spillerne lov til at slappe af, og her mener angriberen, at der bliver tegnet et forkert billede af portugiseren.
– Ja da. Han er helt anderledes uden for rampelyset.