Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Phil Jones ramt af mulig forstrækning i smertefuldt nederlag

28.08.2018 Kl. 13:50
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

José Mourinho valgte at give chancen til Phil Jones og Chris Smalling i midterforsvaret sammen med Ander Herrera mod Tottenham, men det var ikke en opgave, som de slap særligt godt fra.

Det lykkedes Tottenham at score tre gange i mandagens opgør på Old Trafford, og ovenikøbet måtte Phil Jones forlade banen efter knap en times spil med en skade.

Den engelske landsholdsspiller gik direkte i omklædningsrummet, da han blev udskiftet til fordel for Victor Lindelöf, og efterfølgende vidste José Mourinho ikke helt præcist, hvilken skade forsvarsspilleren havde pådraget sig.

– Jeg ved ikke, hvad der er med Phil Jones. Måske en forstrækning, men jeg har ikke snakket nok med ham til at vide, hvad det er. Men vi har stadig Smalling, Lindelöf og Eric Bailly, fortæller José Mourinho til Manchester Uniteds hjemmeside.

Til kampen mod Tottenham var der dog ikke blevet fundet plads til Eric Bailly i truppen, selvom ivorianeren havde fået fuld spilletid i sæsonens første to kampe. Intet tyder på, at han var skadet – men derimod var han formentlig blot fravalgt.

I øjeblikket er det uvist, om Phil Jones når at blive klar til søndagens kamp mod Burnley på Turf Moor. 

Annonce