Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Tæt på brøler: Cech får ikke lov til at stoppe småspil

02.09.2018 Kl. 17:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Petr Cech har flere gange i denne sæson set ukomfortabel ud, da den nye stil i Arsenal betyder, at han skal bruge fødderne til at spille bolden ud til forsvarsspillerne.

Det har i flere omgange været ved at koste mål, og i dag var ingen undtagelse. Her var Harry Arter nemlig tæt på at udnytte en gave fra den 37-årige målmand, men til Arsenals held røg bolden forbi målet.

Det skal dog ikke afholde Petr Cech fra at bruge fødderne. Det insisterer Unai Emery på.

– I min optik forbedrer han sig. Han har erfaring, er intelligent, og gør det, som vi vil have ham til. Han arbejder hårdt på træningsbanen. Jeg vil have ham til at fortsætte med det, og fortsætte med at forbedre sig, for det er vigtigt, lyder det fra Emery ifølge The Telegraph.

Arsenals og Petr Cechs næste opgave er på udebane mod Newcastle efter landskampspausen.

Annonce