Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skadesopdatering: Hodgson ville ikke tage chancer med Tomkins

26.08.2018 Kl. 16:23
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

James Tomkins skulle starte inde, da Crystal Palace søndag var på besøg hos Watford, men stopperen måtte forlade opvarmningen med en skade.

Tomkins havde haft problemer med sin læg til træning, og da smerterne blev endnu værre under opvarmningen, ville Roy Hodgson ikke tage nogen chancer.

– Han kunne mærke sin læg. Han sagde, at han kunne mærke den lidt til træning, men han troede ikke, at det var vigtigt. Han troede, at han kunne spille uden problemer, men da han begyndte at varme op, gik det op for ham, at det nok var en smule mere alvorligt, end han havde forestillet sig, siger den rutinerede manager til klubbens hjemmeside.

Hodgson uddyber, at Tomkins nu skal scannes, og at man formentlig får et svar på skadens omfang i begyndelsen af næste uge.

– Nu skal vi scanne ham og vente på resultatet. Der er tydeligvis en eller anden form for forstrækning. Spørgsmålet er, hvor slem den er. Der var ingen chance for, at vi ville tage en chance ved at lade ham spille, for hvis sådan noget bliver revet helt over, kommer du til at sidde ude i lang tid.

– Vi finder ud af, hvor lang tid det kommer til at tage i begyndelsen af næste uge, når han er blevet scannet, så vi venter og ser.

Crystal Palace tabte kampen med 1-2. Wilfried Zaha scorede målet for The Eagles.

Annonce