Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Medie: United og Chelsea misser Marquinhos

19.07.2013 Kl. 15:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Det har længe været kendt, at både Manchester United og Chelsea har været på udkig efter brasilianske Marquinhos fra italienske AS Roma, men nu ser begge klubber ud til at misse spilleren, da PSG ser ud til at være i førersædet til at få den 19-åriges underskrift.

Marquinhos er en eftertragtet herre, da både klubber som Real Madrid, Chelsea, Barcelona, Manchester United og Manchester City er meldt som interesserede i hans underskrift. Dog ser det ud til, at PSG fører an i kampen om Marquinhos, hvilket betyder, at Premier League-klubberne Manchester United og Chelsea går glip af spilleren. Det skriver Daily Star.

Tidligere har spillerens klub, AS Roma, ifølge spillerens agent udtalt, at der er mulighed for et salg, hvis prisen er tilstrækkelig.

Ifølge Daily Star har den nye PSG-manager Laurent Blanc i dag annonceret, at han er overbevist om, at spilleren meget snart er på vej til Paris.

Marquinhos har optrådt 26 gange for Roma i Serie A og fire gange i Coppa Italia.

Annonce