Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Hazard med stikpille til Conte og Mourinho: Elsker Sarris spillestil
Eden Hazard blev rygtet kraftigt væk fra Chelsea i sommerens transfervindue, men belgieren endte med at blive på Stamford Bridge.
Chelsea-stjernen har nettet to gange i de seneste to kamp. Han nyder spillet under Maurizio Sarri, hvor man spiller meget offensiv fodbold.
– Jeg kan godt lide at have bolden. Det skal bare ikke være på egen banehalvdel, men på de sidste 30 meter på modstanderens bane, siger Hazard til ChelseaTV og tilføjer:
– Jeg elsker denne spillestil. Det er helt anderledes i forhold til Antonio Conte og Jose Mourinho. Vi har bolden mere, og det er ikke dårligt efter mit synspunkt, slutter Hazard.
Eden Hazard står indtil videre noteret for to mål og to assists i denne sæson.
Annonce