Villa forlænger med back
Aston Villa har sikret sig papir på den 24-årige højre back, Matthew Lowton, så han nu binder sig til klubben frem til sommeren 2017.
Matt Lowton spår klubben en stor fremtid og mener, at klubben har gjort nogle gode indkøb denne sommer samt har forlænget med vigtige spillere.
– Det er en meget spændende tid, som klubben går i møde. Vi gik igennem nogle hårde perioder sidste år, men vi sluttede stærkt af. Supporterne var med os hele vejen, og det hjalp holdet meget, siger han til klubbens hjemmeside og fortsætter:
– Med de nye signings og kontraktforlængelser med nogle spillere viser det, at klubben går i den rigtige retning, og det bliver spændende at være en del af.
Paul Lambert har indtil videre hentet Jores Okore, Antonio Luna, Leandro Bacuna, Aleksander Tonev, Nicklas Helenius og Jed Steer.