Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Maguire: Respekterer at Leicester afviste United

26.08.2018 Kl. 10:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Harry Maguire afgjorde lørdag kampen mod Southampton i overtiden af opgøret på St. Marys, men stopperen kunne potentielt have været et helt andet sted på nuværende tidspunkt.

Leicester afviste nemlig tilnærmelser fra Manchester United mod slutningen af transfervinduet, og Maguire fortæller nu, at han respekterer klubbens beslutning og er klar til at fortsætte i Leicester.

– Der var tydeligvis lidt interesse. Det har I sandsynligvis opdaget allesammen. Ejerne snakkede med mig, og de gentog, at jeg på ingen måde var til salg, siger landsholdsstopperen i et interview med Match of the Day og tilføjer:

– Jeg respekterede deres beslutning. Det var dem, der gav mig chancen for at komme til Leicester og spille for en fantastisk klub, så jeg respekterer deres beslutning. Jeg kæmpede videre og blev klar at spille sæsonen for Leicester.

Maguire og co. har seks point efter sæsonens tre første Premier League-kampe. Næste opgave for The Foxes er hjemmekampen mod Liverpool.

Annonce