Mark Hughes lettet efter første sejr
Southampton havde endnu sin første sejr til gode, da de lørdag gæstede Selhurst Park og Crystal Palace. Efter kampen kunne The Saints glæde sig over en sejr på 2-0 og efterfølgende var manager Mark Hughes en lettet mand:
– Jeg synes vi spillede rigtig godt i dag. Det gjorde vi også i sidste weekend mod Leicester, men der fik vi ikke det ønskede resultat. Det var dejligt at se, at vi i dag fik som fortjent, sagde den walisiske manager kort efter kampen.
Nyindkøbet Danny Ings scorede i sidste weekend, men kom også på måltavlen lørdag eftermiddag. Det glæder Mark Hughes:
– Han er uden tvivl en god spiller, som har været meget uheldig de seneste par sæsoner. Vi skal stadig passe på ham, men det er dejligt at se ham på det niveau, som han præstere på lige i øjeblikket, sluttede Mark Hughes.
Danske Pierre-Emile Højbjerg socrede til 2-0 i kampens overtid og cementerede dermed sejren for The Saints.